|
|
||||
|
||||
|
|
||||
|
|
Spættet sæl med satellitesender. Foto: DMU
Spættet sæl med satellitesender. Foto: DMU
Hvidnæse. Foto:
Maria Iversen
Øresvin. Foto:
Maria Iversen
Havodder. Foto:
Anders Galatius
Ny delfinart,
Australsk Irrawaddydelfin,
Orcaella heinsohni.
Foto: Isabel Beasley
Larghasæl. Foto: Henrik E
Lassen, Zoomedia
Kranie af marsvin. Foto: Anders
Galatius
Alm. delfin ved Gran Canaria. Foto:
Katja Vinding Petersen
Weddelsæl. Foto: Henrik E
Lassen, Zoomedia
Pukkelhval. Foto: Katja Vinding
Petersen
Spættet sæl. Foto: Henrik E
Lassen, Zoomedia
Nyfødt hvidnæse. Bemærk den
seglformede rygfinne. Hos marsvin er den trekantet.
Nyfødt hvidnæse. Bemærk de
spidse ender på lufferne. De er afrundede hos marsvin.
Anders Galatius med den deforme
hvirvelsøjle. Foto: Carl Chr Kinze
Gråsælunge ved Rødsand. Foto: Susi Edrén /DMU
Gråsælunge ved Rødsand. Foto: Susi Edrén /DMU |
Nyheder Efterår 2008 Satellitmærkning af marsvin Som en del af overvågningen af marsvinbestanden i dansk farvand, sætter Danmarks Miljøundersøgelser stadig satellitsendere på marsvin i dansk farvand. I dette efterår har de sat sendere på to marsvin i Køge Bugt, en i Århus Bugt og en i Kalø Vig. Læs mere om satellitmærkning her eller følg de 'nye' marsvins vandringer her. April 2008 Satellitmærkning af sæler på Anholt Som en del af forskningsprojektet "Et vidue til sælerne" har et hold fra Danmarks Miljøundersøgelser igen i år været på Anholt for at indfange og sætte satellitsendere på spættede sæler. Der blev i alt fanget 8 sæler i år. Læs mere her om de forgående års satellitmærkning her eller følg de 'nye' sælers vandringer her. 10/3 2008 Seminar om commerciel hvalfangst
Den Britiske Ambassade i
København afholder sammen med 'The society for Conservation of
Marine Mammals' seminar med debat om commerciel hvalfangst mandag den
10. marts i Langtingssalen på Christiansborg. Blandt talerne vil
være den Britiske Miljøminister Jonathan Shaw, Ole samsing
og Steen Gade fra Dansk Hvalkommision. Læs mere her. 8/8 2007
Vellykket marsvinefødsel på Fjord
& Bælt I nat
faldt Frejas længe ventede fødsel. I modsætning til sidste års sørgelige
begivenhed er både mor og kalv ved godt helbred. Kalven er en hun og vejer
mellem 7 og 8 kg, hvilket er en helt normal vægt for nyfødte marsvin. Mens
der ikke er megen erfaring på området hvad angår marsvin, er dødeligheden
blandt nyfødte delfiner i fangenskab meget høj, så risikoen for sørgeligt nyt
eksisterer fortsat. 6/6 2007 Billeder fra Galatheaaften Havpattedyrforeningens Galatheaaften med foredrag om Hvalers lyde i oceanerne,
giftige havslanger og havskildpaddernes bevægelser i Atlanterhavet blev meget
velbesøgt med over 120 gæster, der tog på langfart med de inviterede
foredragsholdere. Se billeder fra arrangementet her. Til
sommer organiserer den Nordatlantiske Havpattedyrkommission
NAMMCO, den største hvaltælling nogensinde. Projektet
vil dække hele Nordatlanten nord for 40°N . 27/11 2006 Specialeprojekt tilbydes 'Pukkelhvalers habitatbrug i Nuuk Fjord' ved
Grønlands Naturinstitut / Aarhus Universitet. 30/7 2006 Kedeligt
nyt fra Kerteminde Verdens
første marsvinefødsel i fangenskab blev desværre en sørgelig begivenhed.
Marsvinet Freja blev sidste år konstateret gravid, og der var med spænding
set frem i mod fødslen denne sommer. Fødslen
fandt sted natten til tirsdag d. 25 juli, en
frivillig studerende på nattevagt så moderkagen hænge ud af Frejas kønsåbning kl. 4:45 og alarmerede trænerne. Ved en
finkæmning fandt man ungen siddende fast i nettet, der afgrænser
marsvineindelukket fra havnebassinet. Den
døde unge blev onsdag morgen dyrlægeundersøgt. Der var tale om en hun, og der
kunne ikke findes nogen misdannelser eller en tydelig dødsårsag. Det kunne
konstateres at ungen sandsynligvis ikke havde nået at trække vejret. Det
er ikke usædvanligt at marsvineunger er dødfødte eller omkommer kort efter
fødslen. Hver sommer er der talrige strandinger af nyfødte marsvin i de
danske farvande. Delfiner, der fødes i fangenskab har også en meget høj dødsrate. 26/7 2006 Galathea 3 har bioakustikere om bord Galathea 3
ekspeditionen har også havpattedyrforskere om
bord fra Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet, Syddansk
Universitet og Aarhus Universitet. Galathea
3 projekt: Lyd i Oceanerne For mange dyr (og
forskere) er lyd den vigtigste kilde til at få information om omgivelserne i
havet. Dyr bruger lyd til kommunikation, lokalisering af artsfæller,
fouragering, navigering og til at undgå rovdyr. Disse dyrs biologi kan ikke
forstås, uden at man kender til deres lyde, og hvad de bruger dem til. Kendskabet
til dyrelyde i havet er imidlertid dårligt og ofte
begrænset til kystnære arter, der er nemme at komme til for bioakustikere. Galathea
3-ekspeditionen byder derfor på en unik mulighed for indsamling af et stort
datamateriale, der vil være uhyre vigtigt som baggrund for alle andre studier
af baggrundsstøj. Løbende
på ekspeditionen vil lyde fra fisk, sæler, delfiner og hvaler, som skibet
støder på, blive optaget med højkvalitetsudstyr. Et
selvstændigt projekt går desuden målrettet efter at optage sange fra
pukkelhvaler i udvalgte områder i Det Nordøstlige Atlanterhav, hvor
populationsstrukturen er ukendt. Som det kendes fra fugle, kan forskellige
grupper af den samme art ofte adskilles på deres sang, men helt specielt for
pukkelhvalerne er, at sangen ændrer sig hele tiden. Under denne ændring af
sangen udveksles ofte dele af sangen med dele fra nabobestandenes sang.
Projektet
er støttet af Veluxfondene. 12/8 2005 Ny delfinart
beskrevet fra Nordaustralien I det seneste nummer
af tidsskriftet Marine Mammal Science beskrives en
ny delfinart under det videnskabelige navn Orcaella heinsohni. På
dansk har den fået navnet Australsk Irrawaddydelfin. I artiklen fremlægger
Isabel Beasley, Kelly M. Robertson
og Peter Arnold resultaterne af en grundig analyse af ydre kendetegn,
skeletkarakterer og DNA-forskelle. Irrawaddydelfinerne fra de nordaustralske vande viste sig
at være så forskellige fra deres sydasiatiske fætre at der var tale om to
selvstændige arter, snarere end populationer af samme art. Den Australske Irrawaddydelfin er blevet opkaldt efter den australske
hvalforsker George E. Heinsohn der har stået for
pionerarbejdet bl.a. opdagelsen og den første omfattende beskrivelse af irrawaddydelfinerne fra de nordaustralske kyster. Den asiatiske art, der
nu på dansk skal hedde Asiatisk Irrawaddydelfin (Orcaella brevirostris)
har en mindre og mere afrundet rygfinne end den australske hvis rygfinne er
højere og mere spids. Hos den asiatiske art er der en aflang fordybning foran
rygfinnen som helt mangler hos den australske art. Der er også forskelle i
farvetegningen samt i kraniebygningen og det øvrige skelet. DNA-forskellene viste, at alle
asiatiske bestande er nærmere beslægtet med hinanden end med de australske.
De sydøstasiatiske bestande kunne atter underinddeles i to grupper: på den
ene side de flodlevende irrawaddy’er i Mekongfloden og på den
anden side kyst-irrawaddy’er fra Thailand og Phillipinerne (hvor der for blot få år siden blev opdaget
en lille population i Malampaya Sound på øen Palawan) samt flod-irrawaddy’erne
fra Mahakamfloden på Sydborneo,
der knytter sig tættest til nærmeste kystbestand og ikke har noget tilfælles
med andre flodbestande.. Populationen i Ayeyarwady-floden (den tidligere Irrawaddy)
i Myanmar (det tidligere Burma) blev oprindeligt beskrevet som en selvstændig
art under navnet Orcaella fluminalis. Desværre forelå der ikke DNA fra denne
del af udbredelsesområdet. Måske skal Asiatisk Irrawadydelfin
opdeles i en række underarter,
men det må afvente en mere omfattende DNA-analyse
med prøver fra hele artens udbredelsesområde. Hvordan kan man så
forklare at der er opstået to arter i et havområde øjensynlig uden barrierer?
Måske fordi irrawaddy’erne er stringente kystarter
der kun sjældent vandrer over dybere vand. Faktisk er de to arter adskilt af
dybt oceanisk vand. Begge irrawaddyarter nedstammer
fra en fællesforfader der antageligt levede i det tropiske Indiske Oceans
kystvande. Man kan forestille at de australske kystvande blev koloniseret
herfra og udviklede sig til den australske art. Den asiatiske art har flere
gange uafhængigt koloniseret større asiatiske floder. Tidligst i Ayeyarwady og Mekong
og senest i Mahakam-floden på Borneo.
Men også langs kysterne synes der forskellige steder at være afsnøret mindre
isolerede populationer. Således i Songkhla indsøen
i Thailand og Chilika lagunen i Indien. v. Carl Chr. Kinze 25/6 2004 Hold udkig efter hvidnæseunger Små hvaler er ikke
altid marsvin. Hvidnæsen føder sine unger fra juni til august, bl.a. i danske
farvande. Den nyfødte hvidnæseunge er ca 120 cm
lang og har altså størrelse som et ungt marsvin. Alligevel kan man let skelne
de to arter. Hos hvidnæseunger er de spidse kegleformede tænder endnu ikke
brudt frem, men kan føles i gummen. Marsvinet kendes med det samme på sine
spatelformede tænder. Kigger man nøje efter er der er række tydelige
forskelle mellem de to arter. Luffer og rygfinne ser helt forskellige ud.
Rapporter evt. fund enten til Dansk Havpattedyrforening eller Projekt Sæler og Hvaler i Danmark. 19/4 2004 Et skævrygget marsvin Torsdag d. 15. april
foretog undertegnede dissektion af et marsvin taget som bifangst i garn ved
Vedbæk. Vi havde set frem til at undersøge dette dyr med en vis spænding, da
det udviste en særegen skævhed i kroppen i området umiddelbart bag rygfinnen.
Det stod hurtigt klart, at der var tale om et dyr i god sundhedstilstand, en
117 cm lang hun, der vejede 33.5 kg og havde en
samlet spækvægt på 12 kg. Der var en god fedtbræmme på lungerne og knogler
fra adskillige sild og torsk i maven. Af parasitter fandtes kun et moderat
antal nematoder i lungerne. Som vi havde
forestillet os, viste det sig hurtigt, at skævheden stammede fra
hvirvelsøjlen, der fra ca. den 5. til den 14. lændehvirvel beskrev en ’S’-form i medialt plan.
Der var ingen tegn på fysiske traumer, så der er sandsynligvis tale om en
medfødt kyfose på hvirvelsøjlen. Denne tilstand er
tidligere beskrevet hos to hvidnæser, en fra Skotland (1933) og en fra
Holland (1974), men så vidt vides ikke hos marsvin. Det er svært at se,
hvordan et dyr med sådan en deformitet kan klare sig, men begge de beskrevne
hvidnæser var blevet relativt gamle, og dette marsvin var som sagt i fin
foderstand. Det ser dog ud som om, at dyret har tilegnet sig en speciel skæv
svømmestil. Den venstre hypaxialis lumborum muskel, der er den primære muskel i
halenedslaget, var visuelt tydeligt større end den højre. Ved vejning viste
det sig at venstre muskel vejede 500 g mod 440 g for den højre. Oven i marsvinet
venter vi på at undersøge en hvirvelsøjle med en lignende deformitet fra en
hvidnæse, der strandede sidste år. v. Anders Galatius og Carl Chr. Kinze 2/4 2004 Atter gråsælunger ved Rødsand I slutningen af
februar indfangede et fjernstyret web-kamera to gråsælunger
i Rødsand sælreservat
vest for Gedser. Kameraet er opsat af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for
Energi E2 i forbindelse med overvågningen af mulige effekter på sæler af
Nysted Havmøllepark ved Rødsand.
Der er både optagelser af ungerne, mens de ligger på stranden, og optagelser af en hungråsæl sammen med sin unge. Sidste år observerede
DMU også to gråsælunger ved Rødsand,
og det var første gang i 100 år der blev observeret levende gråsælunger i Danmark. Det kunne derfor tyde på at
gråsælen, som er Danmarks største pattedyr, er vendt tilbage som ynglede art
i Danmark. Web-kameraet har
overvåget sælreservatet ved Rødsand
de seneste 2 år. Det er første gang man med et kamera har overvåget en
sælbestand kontinuerligt året rundt. Formålet med overvågningen er bl.a. at
undersøge om sælerne ændrer adfærd eller antallet af sæler ændrer sig i
forbindelse med opførelsen af en Nysted Havmøllepark
sydvest for Rødsand sælreservat.
Skov- og
Naturstyrelsen har udpeget sælreservatet på Rødsand og har opsynet med reservatet. Der er lukket for
offentlig adgang i perioden 1. marts til 30. september. v. Susi Edrén, Afdeling for Arktisk Miljø, DMU. 20/2 2004 Der rapporteres igen om en større hval i Snævringen i Lillebælt. Ifølge Carl Chr. Kinze er der sandsynligvis som sidste år tale om en finhval. Dette eksemplar er tilsyneladende noget mindre end sidste års to finhvaler, så der er sandsynligvis tale om en 'ny' hval. 11/2 2004 Et vellykket 'Dansk Havpattedyrsymposium 2004' blev afholdt d. 6/2 2004. Ved samme lejlighed blev 'Dansk Havpattedyrforening' endelig stiftet. 13/11 2003 Der inviteres til ’Dansk Havpattedyrsymposium
2004’ og stiftende generalforsamling for Dansk Havpattedyrforening.
Se under aktiviteter. |
|
|
|
|
|
|||
